a:

Moderne portefølje teori (MPT) og dens forskrifter har stor indflydelse blandt moderne porteføljeforvaltere. Teorien fastslår, at risikoen blandt samtidig aktiverede aktiver kan diversificeres væk ved at reducere positiv korrelation blandt dem. Ledere bruger statistisk analyse af de historiske aktivers historiske resultater i et forsøg på at opbygge porteføljer, der har det højeste potentiale for positive afkast, så længe disse afkast ikke korreleres for tæt.

Korrelation og diversificering

Korrelation er en metrisk, der anvendes i statistik til at måle forholdet mellem to variabler. En stærk positiv korrelation viser, at to variabler har en tendens til at stige og falde sammen samtidig. Sterke negative korrelationer viser, at de to variabler har tendens til at bevæge sig i modsatte retninger.

Dette enkle koncept er nøgleværktøjet bag diversificering af porteføljer. En diversificeret portefølje kombinerer forskellige investeringer for at reducere den samlede risiko ved at finde afkast, der ikke korrelerer tæt. Det mest almindelige eksempel på aktiver med lav korrelation er aktier og obligationer. Selv om aktier og obligationer har gået igennem perioder, når de stiger og falder på samme tid, har obligationer typisk opnået meget bedre på markederne og meget værre i tider med høj vækst.

Korrelations- og investeringsporteføljer

Hvorfor forsøger fondsforvaltere at reducere positiv korrelation mellem aktiver i deres porteføljer? Det antages, at en høj positiv korrelationskoefficient indikerer, at begge aktivpriser er drevet af de samme markedskræfter. Det ville være risikabelt at investere helt i aktiver, der flytter sammen på samme tid; tilsyneladende kan en enkelt økonomisk begivenhed få alle aktiverne til at miste en stor værdi samtidig.

Der er flere teknikker, som fondforvaltere bruger til at estimere potentiel fremtidig korrelation. Nogle bruger korrelationsmatricer, som viser korrelationen mellem flere aktiver i tabelform. Andre er afhængige af MPT's værktøjer, såsom beta og R-kvadrat. Nogle bruger mere kompleks økonometrisk regressionsanalyse for at se både kovarians og sandsynligvis årsagssammenhæng blandt brede indikatorer. Endemålet er altid det samme: Reduktion af korrelation for at reducere risikoen for downside.