Spanien og Portugal, to problembørn i euroområdet, er forbedret økonomisk de sidste par år. Italien arbejder derimod fortsat med strukturelle ubalancer. En fortællingsstatistik er, at siden eurones oprettelse for 16 år siden er vokset kun 4% i alt.

De tre største problemer, Italien står over for, er lav vækst og ledighed, overdreven gæld og syge banker. Hver blæder ind i den anden, hvilket gør det meget svært at bringe Italien tilbage fra sit sorte hul.

Lav vækst og høj arbejdsløshed

Selvom Italien flyttede ud af en lang recession i begyndelsen af ​​2015, er den reale bruttonationalprodukt (BNP) stadig 9% under 2008-niveauet. Kernevækstproblemet i 2016 er klar til at fortsætte, selv om der er beskeden forbedring.

For eksempel prognoserer Den Europæiske Union BNP-væksten på 1,5% i 2016 sammenlignet med mindre end 1% i 2015. Realt BNP ligger på et niveau, der sidst blev oplevet i 2000. Real BNP for euroområdet som helhed er 10% højere end i 2000, så Italien igen laver.

Alvorlig ledighed er et enormt problem. Fra 8,4% i 2010 nåede ledigheden til omkring 12% i 2015 og forventes at ligge tæt på dette niveau i 2016 og 2017. Ungdomsarbejdsløsheden er meget høj, hvor mange opgiver jobjagt. Italien har også en af ​​de laveste læsefærdigheder i Europa, og antallet af borgere, der flytter til fattigdom, har eksploderet siden 2008.

Overdreven gæld

Den brutto offentlige gæld i procent af BNP forventes at blive 132% i 2016, næppe ændret fra 133% i 2015. Det er en uhåndterlig byrde forværret af flere problemer.

Selvom Italien oplevede høj inflation i mange år, er lav inflation nu problemet med landets store gældsniveau. Lav inflation øger den reelle gældsudgift. Dette ses yderst, når inflationen falder under nul, hvilket skaber deflation og en gældsspiral. Inflationen var omkring 0,2% i 2015 og forventes at stige til 1% i 2016.

Italiens statsgæld er særlig besværlig, da landet kæmper med et opblødt velfærdssystem skabt af politikere for mange årtier siden. Offentlig gæld steg til 2. 3 billioner euro i 2015; kun Grækenland har et højere antal.

Der er mange ulemper til et overdrevent offentlig gældsniveau. Væksten begrænses ud fra det højere beskatningsniveau, der er nødvendigt for at betjene gældsinteressen. Økonomer har fundet et sammenhængende forhold mellem lav økonomisk vækst og højt niveau af offentlig gæld.

Sick Banks

Det misligholdte selskabslån i Italien er over 25% svarende til 370 mia. USD eller 21% af BNP. Regeringen taler om at indlæse disse uproduktive aktiver i en dårlig bank, slette dem fra bankernes balancer og give dem en ny start, teoretisk.

I begyndelsen af ​​december tog myndighederne et skridt i denne retning med redning af fire små floundering banker, et skridt, der genererede protester fra detailinvestorer, der tabte penge i bailout. UniCredit og andre store italienske banker lagde størstedelen af ​​pengene til redning, men problemet er meget større end hvad den private sektor kan klare.

Sammenlignet med andre europæiske banker er italienske banker mere udsat for banklån til virksomheder. Disse italienske erhvervskunder har også en tendens til at være mere gearede og mindre kreditværdige. Tilgængeligheden af ​​kapital til disse selskaber er nu begrænset af størrelsen af ​​misligholdte lån, og der er ringe håb om en vedvarende BNP-vækst, indtil en gennemførlig plan er gennemført for at afhænde disse lån.

Der er et glimt af håb om den dårlige bankløsning. Konceptet fungerede godt nok i Irland og Spanien, og det fungerede særligt godt under sparekrisen i USA.

Italiens økonomiske udfordringer i 2016

Italien står over for et andet år med økonomiske vanskeligheder, fordi dens problemer er blevet så forvirrede og systemiske. Monetære myndigheder i USA og Europa har skubbet gaspedalen til gaspenge til gulvet siden 2009, og det har ikke hjulpet laggards som Italien. At finde en måde at løse bankkrisen på ville være et meningsfuldt første skridt på Italiens vej til genopretning.