Mens en virksomheds bundlinje (nettoindtægt eller indtjening pr. Aktie) får stor opmærksomhed fra investorer, er det vigtigt at grave dybere og afgøre, hvad der kører ydeevne. Lønsomhedsanalysen fokuserer normalt på egenkapitalafkast (ROE), fordi den opsummerer en virksomheds effektivitet ved at vende aktionærernes investerede kapital til overskud. Traditionel rentabilitetsanalyse nedbryder ROE til let observerbare forhold, der vælges til at vise, hvilke komponenter i en virksomheds forretninger har det godt, og som ikke er det. (For at lære mere, læs Advanced Financial Statement Analysis .)

Desværre har brugen af ​​tal let observeret i resultatopgørelsen og balancen ulemper. Fordi de blander sammen drifts- og finansieringsaktiviteter, omfatter tal som nettoindtægt eller samlede aktiver virkninger fra begge. Men til en analytiker, der forsøger at bestemme, hvor godt en virksomhed udfører, er det ofte mere indsigt i at se på drifts- og finansieringsaktiviteterne separat. Det er her, "Penman-Nissim-rammen" træder ind.

Tutorial : Avanceret regnskabsanalyse

"Ratio Analysis and Equity Valuation: From Research to Practice" (2001), et forskningspapir af Stephen Penman og Doron Nissim, diskuterer en ramme til rentabilitetsanalyse, der er designet til at hjælpe investorer med at grave i en virksomheds regnskaber og opdele sin primære operationelle præstation fra finansieringseffekter. Denne "Penman-Nissim-ramme" hjælper ikke kun med at give et større billede af virksomhedens resultater, det kan også tjene som et nyttigt redskab til analyse af rentabilitetstendenser over tid, og når man sammenligner en virksomheds rentabilitet med det samme som for sine jævnaldrende. Lad os tage et kig på, hvordan man kører disse beregninger og hvordan man bruger resultaterne til at bestemme virksomhedens finanspolitiske egnethed.
Implementering af Penman-Nissim-analyse Før man nedbryder ROE i komponentdele, kan man først omarrangere resultatopgørelsen og balancen på en måde, der adskiller drifts- og finansieringsaktiviteter. I balancen er et driftsaktiv eller en forpligtelse, der er involveret i en virksomheds produktion af varer eller tjenesteydelser, såsom inventar eller materielle anlægsaktiver (PP & E), mens et finansielt aktiv eller en forpligtelse er en, der er involveret i firmaets finansierings- eller investeringsaktiviteter, såsom gæld solgt til eksterne investorer eller investeringer i omsættelige værdipapirer.

Aktiver

Drift	Finansiering
Kontantbehov til drift	Overskudskasse
Tilgodehavender	Markedsværdi
Investering	Langsigtet Investeringer
Forudbetalte omkostninger
Udskudte skatteaktiver
Materielle anlægsaktiver
Immaterielle aktiver
Andre aktiver

Forpligtelser

Drift	Finansiering
Konti betales	Noter Betalingsfri
Forfaldne omkostninger	Kortfristede gældsforpligtelser
Fordele ved pension / efter pensionering	Langfristede gældsforpligtelser
Udskudte skatteforpligtelser	Kapitaliserede leasingaftaler
Andre forpligtelser	Foretrukken aktie

Figur 1: Adskillelse af poster i balancen

Figur 1 er en vejledning for adskillelse af driftsposter fra finansieringsposter på balancen, men det er ikke meningen at være udtømmende.Desuden er denne proces ikke rent mekanisk; Det kræver en analytiker at afgøre, hvilke ting der hører til i hvilken spand.

Lad os tage et kig på et eksempel. Kontant i balancen er samlet, og det er op til brugeren at bestemme, hvilket beløb der er behov for til driften, og hvor meget er "overskud". Hvis summen af ​​kontanter på balancen er ubetydelig, kan alle kontanter sikkert være sikkert kategoriseret som drift.

Foretagender besidder meget store kontante saldi, som ofte overstiger det, der er nødvendigt for at drive deres drift. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at klassificere en del af dette beløb som et finansieringsaktiv.

Hvor meget at klassificere som finansiering kan estimeres ved at se på kontanter / salg eller kontanter / aktivniveauer i andre virksomheder i samme branche og ved at bedømme virksomhedens likviditetsbehov (til at betale ansatte, leverandører mv.) Til måling nødvendige operationelle pengestrømme.

Indtægter / Indtægter

Drift	Finansiering
Salgsindtægt	Renteindtægter
Royaltyindtægter	Udbytteindtægter
Licensindtægter	Gevinster på finansielle værdipapirer

Udgifter

Drift	Finansiering
Udgifter til varer solgt	Renteudgifter
SG & A
FoU
Afskrivninger

Figur 2: Afskårning af poster i resultatopgørelsen

Figur 2 er en vejledning for at adskille drift fra finansieringsposter i resultatopgørelsen. Igen er denne liste over mulige genstande ikke ment at være udtømmende. På nuværende tidspunkt er det vigtigt at holde indkomst- og omkostningsklassifikationer (enten drift eller finansiering) i overensstemmelse med klassificeringen af ​​tilsvarende aktiver og forpligtelser fra den omlejrede balance. Renteudgifter er for eksempel forbundet med en virksomheds gæld (en finansieringsforpligtelse) og er klassificeret som finansieringsomkostninger på den omlejrede resultatopgørelse.

Definere variabler Nu hvor vi har firmaets årsregnskab organiseret af drift og finansiering, kan vi begynde at analysere sammensætningen af ​​ROE. For det første skal vi definere et par variabler baseret på vores omklassificeringer:

Balanceberegninger Netto driftsaktiver (NOA):

Netto driftsaktiver (NOA) = Driftsaktiver - Driftsforpligtelser

Netto finansielle forpligtelser (NFO):

Netto finansielle forpligtelser (NFO) = Finansieringsforpligtelser - Finansieringsaktiver

Fælles aktiebeholdning (CSE):

Fælles aktiekapital (CSE) = Samlet aktionærer Egenkapital - Foretrukne aktionærer Egenkapital

Minoritetsinteresse (MI):
Mængden af ​​minoritetsinteresser, som virksomheden rapporterer på sin balance. Mange virksomheder har ikke minoritetsinteresser, så denne komponent vil ikke altid gælde.

Sæt det hele sammen
NOA, NFO, CSE og MI danner en ny version af balancen. I stedet for det traditionelle arrangement baseret på kapitalkilder (Aktiver = Forpligtelser + Aktiekapital + Minoritetsinteresse), har vi nu et nyt arrangement baseret på operationelle kontra finansieringsaktiviteter. Brug af ovenstående faktorer:

NOA = NFO + CSE + MI

Resultatopgørelse Beregninger Netto resultat efter skat (NOPAT) er virksomhedens indtægter uden virkning fra finansielle poster :

Net Driftsresultat efter skat (NOPAT) = (Driftsindtjening - Driftsudgifter) x (1 - Skattesats)

Netto finansiel udgift (NFE) er firmaets nettoudbetaling for finansiering uden skat:

Net Finansielle omkostninger (NFE) = (Finansieringsudgifter - Finansieringsindkomst) x (1 - Skattesats)

Finansiering Omkostningsberegning Netto låneomkostninger (NBC) er den gennemsnitlige rente, som virksomheden betaler på sin finansiering: > Netto lånekostnad (NBC) = (NFE + Foretrukket udbytteudbetaling) / (Gennemsnitlig NFO *)

* Den gennemsnitlige NFO for 2011 vil blive beregnet som gennemsnittet af NFO afledt af 2010-balancen (dvs.e. NFO i begyndelsen af ​​2011) og 2011-balancen (i. E. NFO i slutningen af ​​2011).

Beregning af virkninger på ROE

Med disse variabler kan vi konstruere forhold til analyse af både drifts- og finansieringseffekterne på ROE. Den første variabel nedenfor (RNOA) viser det afkast, virksomheden får på sine driftsaktiver, mens den anden (FLEV) og den tredje (SPREAD) vedrører bidrag fra finansieringsaktiviteter: Afkast af netto driftsaktiver (RNOA) = NOPAT / (Average NOA)

Hvis firmaet ikke har nogen økonomisk gearing af nogen art, vil RNOA svare til ROE; Det er dog normalt ikke tilfældet, så vi bruger andre målinger til at vise effekten af ​​finansiering.

Finansiel gearing (FLEV) = (Gennemsnitlig NFO) / (Gennemsnitlig CSE)

FLEV viser niveauet af finansiel løftestang, som virksomheden bruger.

SPREAD = RNOA - NBC

SPREAD er afkastet fra driftsaktiviteter minus den sats, som firmaet betaler for finansiering.

Sammen med disse har vi:

ROE = RNOA + (FLEV x SPREAD)

I almindelig engelsk viser denne ligning, at firmaets ROE er sammensat af:

Den afkast, det ville opnå uden brugen af ​​finansiering

1. Et ekstra beløb drevet af firmaets evne til at få finansiering til en lavere pris end den kan generere gennem sine aktiviteter
2. Brug af resultaterne

Dette resultat er nyttigt, fordi vi nu kan sammenligne den rene drift en virksomheds rentabilitet mod sine jævnaldrende (ved at sammenligne RNOA'er) og spore drifts rentabilitet over tid. Denne sammenligning kan bruges som en indikation af sundheden for en virksomheds forretning (i forhold til konkurrenternes) og hvor godt ledelsen udfører virksomhedens kerneoperationer. Selvfølgelig bør finansieringskomponenterne ikke ignoreres. Hvis vi sammenligner en virksomheds økonomiske gearing (FLEV) og driftsrenten, realiserer vi over finansieringsomkostningerne (SPREAD) med andre tilsvarende virksomheder, vi kan bestemme, hvor effektivt det bruger gearing. I sidste ende kan dette værktøj vise, hvilken effekt - drift eller finansiering - kører ROE, og hvor risikoen for rentabilitet kan ligge. (Læs mere om Ratio Analysis Tutorial .) Bundlinjen

ROE er en vigtig metode, der bruges til at vurdere, hvor godt en virksomhed gør omsætningernes investerede kapital til indtjening. At bryde ROE ned i en række forhold kan være endnu mere fortællende, da det tilføjer præcision til analysen ved blot at vise, hvordan en virksomhed opnår sin samlede ROE. Penman-Nissim-rammen supplerer andre metoder til rentabilitetsanalyse, fordi det giver et klart og præcist billede af virksomhedens centrale drifts rentabilitet og brugen af ​​gearing. (Se mere end Indikatorforhold for rentabilitet: Return on Equity .)