Der er fordele og ulemper ved at bruge aktieindekser og indeksfonde, der sporer dem. Et indeks er en imaginær portefølje af værdipapirer, der repræsenterer en bestemt del af det bredere marked. Aktieindekset kan indeholde en statistisk måling af aktiekurserne i denne portefølje. Et indeks er typisk konstrueret ved hjælp af aktier i førende virksomheder i økonomien eller i en bestemt sektor af økonomien.

Indexerne blev først populære hos Dow Jones Industrial Average (DJIA), skabt af Charles Dow i 1896. DJIA var det andet aktieindeks, der blev oprettet efter Dow Jones Transport Average. DJIA blev et vigtigt redskab til at spore styrken af ​​den større økonomi. Siden da er andre aktieindekser blevet populære, herunder S & P 500 og NASDAQ Composite. Der er også mange indekser, der sporer andre sektorer på markedet, såsom obligationer og råvarer.

Mange billige indeksfonde sporer aktieindekser. Nogle fremtrædende investorer som Warren Buffett har forfulgt anvendelsen af ​​indeksmidler til den gennemsnitlige investor. Der er imidlertid betydelige negativer forbundet med brugen af ​​indeksfonde.

Fordele ved indekser

Aktieindeks giver en nem måde at spore økonomiens generelle sundhed på. Ved at se på en statistisk måling er det let at måle økonomiens nuværende tilstand. Endvidere kan de historiske data om indeksbevægelser og priser give vejledning til investorer om, hvordan markederne har reageret på visse situationer i fortiden. Dette kan give investorer mulighed for at træffe bedre beslutninger.

Fordele ved indeksfonde

Der er også en række fordele ved indeksfondene. Den største fordel er, at de kun sporer aktieindekser, de passivt administreres. Gebyrerne på disse indeksfonde er lave, fordi der ikke er nogen aktiv forvaltning. Dette kan spare investorer en masse penge i løbet af deres liv, da mindre af deres investeringsgevinster går mod gebyrer og udgifter.

Faglige studier har vist, at indeksfonde overstiger aktive forvaltningsfonde over tid. Selv en leder, der konsekvent slår markedet, kan vise faldende præstationer. Således giver det ofte mening for mange investorer at inkludere indeksfonde som en del af deres porteføljer.

Ulemper ved indekser

Der er problemer med hvordan aktieindekser beregnes, der kan medføre ulemper. For eksempel er DJIA et prisvejet indeks. Indekset beregnes ved at tage summen af ​​priserne på alle 30 lagre i indekset. Dette beløb divideres derefter af en divisor. Divisoren er justeret på basis af lageropdelinger, spinoffs eller andre ændringer i markedet.

Aktier med højere priser har større indflydelse på bevægelser i indekset i forhold til lavere priser.Som et prisvejet indeks er der ikke taget højde for den relative størrelse af aktørens industrisektor eller dens markedsværdi. En anden kritik af DJIA er den repræsenterer kun et tyndt stykke af blue-chip universet, da det kun indeholder 30 lagre.

På den anden side er S & P 500 et markeds-cap-vægtet indeks. Det beregnes ved at tage den justerede markedsværdi af alle aktier i indekset og derefter opdele det af en divisor. Ligesom DJIA er divisoren justeret for lageropdelinger, spinoffs og andre markedsændringer. Ulempen ved S & P 500 er indekset er vægtet mod virksomheder med større kapitaliseringer. Aktiekurserne for Apple og ExxonMobil har en langt større indflydelse på indeksniveauet end et selskab med en mindre cap. Indekset giver ikke tilstrækkelig eksponering til mindre virksomheder.

Ulemper ved indeksfonde

Der er også ulemper ved at bruge indeksfonde til investeringer. En stor ulempe er manglen på fleksibilitet i en indeksfond. Aktieindekserne havde stor volatilitet i 2008 og 2009. Indeksfonden fulgte kun aktieindekserne til downside. En god aktiv manager kan imidlertid have været i stand til at begrænse virkningen af ​​ulempernes volatilitet ved at afdække porteføljen eller flytende positioner til kontanter. Endvidere kan indeksfonde kun give de bedste resultater i gennemsnit. Der er ingen mulighed for at overgå markedet og gøre enorme gevinster. Der er en mulighed for at bruge indeksfonde.