Renteparitet refererer til den grundlæggende ligning, der styrer forholdet mellem rentesatser og valutakurser. Den grundlæggende forudsætning for renteparitet er, at sikret afkast fra at investere i forskellige valutaer bør være det samme uanset renteniveauet.

SE: Forex Walkthrough
Der er to versioner af renteparitet:

1. Dækningsrenteparitet
2. Afdækket renteparitet

Læs videre for at lære om, hvad der bestemmer renteparitet og hvordan man bruger det til handel med forexmarkedet.

Beregning af videresalgsrente
Valutakurser for valutakurser refererer til valutakurser på et fremtidigt tidspunkt i modsætning til spotkurser, der refererer til de nuværende satser. Forståelse af terminsrenter er grundlæggende for renteparitet, især da det drejer sig om arbitrage. Den grundlæggende ligning for beregning af fremadkursrenter med US dollar som basisvaluta er:

Forward Rate = Spot Rate X (1 + Rente af oversøiske lande) (1 + Rente af hjemland)

Forward satser er tilgængelige fra banker og valuta forhandlere for perioder fra mindre end en uge til så langt ud som fem år og derover. Som med spotvaluta-citater er fremskuddet citeret med et bud-spredning.

SE: Grundlaget for buddet - Spørg Spread

Overvej USA og canadiske priser som en illustration. Antag at spotkursen for den canadiske dollar i øjeblikket er 1 USD = 1. 0650 CAD (ignorerer bud-spreads for øjeblikket). Etårsrenterne (prissat ud fra nulkuponrentekurven) er på 3,15% for US-dollar og 3,64% for den canadiske dollar. Ved hjælp af ovenstående formel beregnes den årlige forward rate som følger:

1 USD = 1. 0650 X (1 + 3. 64%) = 1. 0700 CAD (1 + 3 15%)

Forskellen mellem terminsrenten og spotrenten er kendt som swap points. I ovenstående eksempel udgør swappointene 50. Hvis denne forskel (forward rate - spot rate) er positiv, er den kendt som en forward premium; En negativ forskel betegnes som en forward rabat.

En valuta med lavere renter vil handle til en præmiepræmie i forhold til en valuta med højere rente. I eksemplet vist ovenfor handler U. dollar for en præmiepræmie mod den canadiske dollar; omvendt handler den canadiske dollar til en fremskudsrabat i forhold til den amerikanske dollar.

Kan valutakurser anvendes til at forudsige fremtidige spotrenter eller renter? På begge punkter er svaret nej. En række undersøgelser har bekræftet, at terminskurser er notorisk dårlige forudsigere for fremtidige spotrenter. I betragtning af at terminsrenter kun er valutakurser, der er justeret for rentedifferencer, har de også ringe forudsigelsesevne med hensyn til prognoser for fremtidige rentesatser.

Dækningsrenteparitet
I henhold til dækket renteparitet bør valutakurserne indeholde forskellen i renten mellem to lande; ellers ville en arbitrage mulighed eksistere. Med andre ord er der ingen rentefordel, hvis en investor låner i en lavrente valuta for at investere i en valuta, der tilbyder en højere rente. Typisk vil investor tage følgende trin:

1. Lån et beløb i en valuta med en lavere rente.

2. Konverter det lånte beløb til en valuta med en højere rente.

3. Invester provenuet i et rentebærende instrument i denne (højere rente) valuta.

4. Samtidig sikringsudvekslingsrisiko ved at købe en terminkontrakt for at konvertere investeringen til den første (lavere rente) valuta.

Afkastet i dette tilfælde vil være det samme som det, der opnås ved at investere i rentebærende instrumenter i den lavere rentesats. Under den dækkede renteparitetsbetingelse negerer omkostningerne ved afdækning af valutarisiko det højere afkast, der ville opstå ved at investere i en valuta, der giver en højere rente.

Arbitrage med afdækket rente
Overvej følgende eksempel for at illustrere dækket renteparitet. Antag, at renten for lånefonde for et års periode i Land A er 3% om året, og at den etårige indlånsrente i Land B er 5%. Gælder endvidere, at de to landes valutaer handler på lige fod på spotmarkedet (i. E., Valuta A = valuta B).

SE: Brug af valgværktøjer til handel udenlandsk valuta
En investor:

• Låner i valuta A på 3%.
• Konverterer det lånte beløb i Valuta B til spotkursen.
• Investerer disse provenu i et indskud i valuta B og betaler 5% om året.

Investoren kan bruge det etårige terminsrente til at eliminere den valutarisiko, der er impliceret i denne transaktion, som opstår, fordi investor nu har valuta B, men skal tilbagebetale de lån, der er optaget i valuta A. Under dækket renteparitet , bør det etårige terminsrente være omtrent lig med 1. 0194 (dvs. Valuta A = 1. 0194 Valuta B) ifølge den ovenfor beskrevne formel.

Hvad hvis den etårige terminsrente også er på paritet (f.eks. Valuta A = Valuta B)? I dette tilfælde kunne investor i ovenstående scenario høste risikofri overskud på 2%. Sådan fungerer det. Antag investor:

• Lån 100, 000 af Valuta A på 3% for et års periode.
• Omstiller straks det lånte provenu til Valuta B til spotrenten.
• Placerer hele beløbet i et etårs depositum på 5%.
• Indgår samtidig et futurkontrakt på et år for køb af 103.000 Valuta A.

Efter et år modtager investoren 105.000 Valuta B, hvoraf 103.000 er vant til at købe Valuta A under terminskontrakten og tilbagebetale det lånebeløb, der forlader investoren til at lomme balancen - 2, 000 af valuta B.Denne transaktion er kendt som dækket rente arbitrage. Markedsstyrker sikrer, at valutakurserne er baseret på rentedifferencen mellem to valutaer, ellers ville arbitragepersoner træde ind for at udnytte muligheden for arbitrageoverskud. I det ovenstående eksempel vil den enårige terminsrente derfor nødvendigvis være tæt på 1. 0194.

SE: Kombinere forex-spot- og fremtidstransaktioner

Afdækket renteparitet
Uprøvede renteparitetspariteter (UIP) at forskellen i renten mellem to lande svarer til den forventede ændring i valutakurserne mellem de to lande. Teoretisk set, hvis rentedifferencen mellem to lande er 3%, vil nationalens valuta med den højere rentesats forventes at afskrives 3% mod den anden valuta.
I virkeligheden er det imidlertid en anden historie. Siden indførelsen af ​​flydende valutakurser i begyndelsen af ​​1970'erne har valutaer i lande med høje renter haft en tendens til at værdsætte, snarere end at afskrive, som UIP-ligningen hedder. Denne velkendte konundrum, også betegnet "Fremragende præmiepuslespil", har været genstand for flere akademiske forskningsdokumenter.

Afvigelsen kan delvis forklares af "carry trade", hvor spekulanter låner i lavrente valutaer som japansk yen, sælger det lånte beløb og investerer provenuet i højere afkast valutaer og instrumenter. Den japanske yen var et yndlingsmål for denne aktivitet indtil midten af ​​2007, med en anslået $ 1 billioner bundet i yen carry handel i det pågældende år.

Ubarmhjertig salg af den lånte valuta medfører en svækkelse på valutamarkederne. Fra begyndelsen af ​​2005 til midten af ​​2007 afskrivede den japanske yen næsten 21% mod den amerikanske dollar. Bankens Japans målsats i perioden varierede fra 0 til 0. 50%; Hvis UIP-teorien havde afholdt, skulle yen have værdsat mod US-dollar på grundlag af Japans lavere rentesatser alene.

Se: Profit fra Carry Trade Candidates

Renteparitetsforholdet mellem USA og Canada
Lad os undersøge det historiske forhold mellem rentesatser og valutakurser for USA og Canada, verdens største handelspartnere. Den canadiske dollar har været exceptionelt volatile siden år 2000. Efter at have nået en rekord lav på US61. 79 cent i januar 2002, steg det tæt på 80% i de følgende år og nåede en moderne høj på mere end US $ 1. 10 i november 2007.
På den langsigtede cyklus afskedigede den canadiske dollar mod amerikanske dollar fra 1980 til 1985. Den satte pris på amerikanske dollar fra 1986 til 1991 og begyndte en lang glide i 1992, der kulminerede i januar 2002 rekord lav. Fra så lavt værdsatte den sig støt mod USA dollar i de næste fem og et halvt år.

For nemheds skyld bruger vi prime renter (de satser, som kommercielle banker til deres bedste kunder) for at teste UIP-betingelsen mellem U.S. dollar og canadiske dollar fra 1988 til 2008.

Baseret på prime renter holdt UIP i nogle punkter i denne periode, men holdt ikke hos andre, som vist i følgende eksempler:

Den canadiske prime sats var højere end den amerikanske prime rate fra september 1988 til marts 1993. I den meste af denne periode værdsatte den canadiske dollar sig mod sin amerikanske modpart, hvilket er i strid med UIP-forholdet.

• Den canadiske prime rate var lavere end den amerikanske prime rate for det meste af tiden fra midten af ​​1995 til begyndelsen af ​​2002. Som følge heraf handlede den canadiske dollar til en præmiepremie til den amerikanske dollar for meget af denne periode . Den canadiske dollar afskrev imidlertid 15% mod USD, hvilket betyder, at UIP ikke holdt i løbet af denne periode.
• UIP-betingelsen blev holdt for det meste af perioden fra 2002, da den canadiske dollar påbegyndte sin råvarede rally frem til slutningen af ​​2007, da den nåede sit højdepunkt. Den canadiske prime sats var generelt under den amerikanske prime rate for meget af denne periode, bortset fra en 18 måneders periode fra oktober 2002 til marts 2004.
  
• SE: Råvarepriser og valutabevægelser

Sikringsudvekslingsrisiko

Terminsrenter kan være meget nyttige som et værktøj til afdækning af valutarisiko. Hændelsen er, at en terminskontrakt er meget ufleksibel, fordi det er en bindende kontrakt, som køber og sælger er forpligtet til at udføre på den aftalte sats.
Forståelse af valutarisiko er en stadig mere interessant øvelse i en verden, hvor de bedste investeringsmuligheder kan ligge i udlandet. Overvej en investor i USA, der havde fremsynet at investere i det canadiske aktiemarked i begyndelsen af ​​2002. Det samlede afkast fra Canadas benchmark S & P / TSX-aktieindeks fra 2002 til august 2008 var 106% eller omkring 11,5% om året. Sammenlign denne præstation med S & P 500, som har givet afkast på kun 26% i løbet af den pågældende periode, eller 3,5% årligt.

Her er kickeren. Fordi valutabevægelser kan øge investeringsafkastet, ville en amerikansk investor investeret i S & P / TSX i begyndelsen af ​​2002 have haft en samlet afkast (i USD) på 208% i august 2008 eller 18,4% årligt. Den canadiske dollars påskønnelse over den amerikanske dollar over den tidsramme gav sunde afkast i spektakulære dem.
Selvfølgelig kunne nogle amerikanske investorer i begyndelsen af ​​2002, med den canadiske dollar overskrift til en rekord lav mod dollar, have mærket behovet for at afdække deres valutarisiko. I så fald var de fuldt sikret over ovennævnte periode, ville de have forladt de yderligere 102% gevinster som følge af den canadiske dollars vurdering. Til gavn for eftersynet ville det forsigtige skridt i denne sag have været at ikke afdække valutarisikoen.

Det er imidlertid en helt anden historie for canadiske investorer, der investeres i det amerikanske aktiemarked. I så fald ville 26% afkastet fra S & P 500 fra 2002 til august 2008 have været negativt 16% på grund af US-dollarens afskrivninger over for den canadiske dollar.Sikringsudvekslingsrisiko (igen, med gavn af eftersyn) i dette tilfælde ville have mildret i det mindste en del af den dårlige præstation.
SE: Kom i gang I Foreign Exchange Futures

Bundlinjen
Renteparitet er grundlæggende viden for handlende i fremmed valuta. For at kunne forstå de to slags renteparitet fuldt ud, skal den erhvervsdrivende først tage fat på det grundlæggende i valutakurser og sikringsstrategier. Bevæbnet med denne viden vil forexhandleren derefter kunne anvende rentedifferencer til hans eller hendes fordel. Sagen om US-dollar / canadiske dollar påskønnelse og afskrivninger illustrerer, hvor rentable disse handler kan gives de rette omstændigheder, strategi og viden.