Selv om både budspredningen og bud-spørgsmålet vedrører tilbudsprisen for en aktie eller anden investering, henvises der til to helt forskellige begreber. Bud-spread-spredningen repræsenterer den grundlæggende transaktionsomkostning, der gælder for erhvervelse af en investering, og bud-bounce-studiet refererer til en meget specifik volatilitetsbetingelse.
Budsprogspredningen sammen med provisioner eller andre gebyrer repræsenterer de grundlæggende transaktionsomkostninger ved handel. Budprisen er den højeste pris købere er villige til at betale, og spørgeprisen er den laveste pris, hvor sælgere er villige til at sælge et lager eller andet investeringsaktiv.
Spændet er forskellen mellem bud og forespørgselspriser. For eksempel, hvis budprisen på et lager er $ 50, og spørgeprisen er $ 51, så er spændingen $ 1. Spændets størrelse varierer almindeligvis i overensstemmelse med aktivets likviditet. Højhandlede aktiver tilbyder mindste spænd mellem bud- og askepriser, men tyndt handlede markeder har betydeligt højere spænd. Når detailhandlere ønsker at købe en aktie, skal de betale askeprisen, og når de ønsker at sælge, skal de gøre det til købsprisen.
Traders lægger stor vægt på bud-spread-spredningen, fordi den repræsenterer en betydelig skjult transaktionsomkostning. Selv om spændingen ikke er et bestemt gebyr, som handlende er opkrævet, er det ikke desto mindre en del af handelsomkostningerne. At opnå gode spænd kan betydeligt øge en erhvervsdrivendes fortjenstmargen, mens handel med overdrevne spænd i sig selv kan slette meget af en erhvervsdrivendes nettovinster.
Budspørgsstoppet refererer til en bestemt situation, hvor prisen på en aktie eller et andet aktiv springer hurtigt frem og tilbage inden for det meget begrænsede interval mellem budpris og forespørgselspris. I virkeligheden hopper budprisen til at blive lig med, hvad salgsprisen var et øjeblik før, og derefter falder tilbage til dets oprindelige niveau. Ved hjælp af bud-ask-spredningseksemplet ovenfra, i en bud-ask-hoppesituation, vil budprisen hoppe meget hurtigt frem og tilbage mellem $ 50 og $ 51.
Hvordan får daghandlere overskud på forskellen mellem bud og forespørgselspriser?
Opdage, hvordan daghandlere opdager overskuddet fra forskellen mellem bud og spreadspredninger. Disse spredninger springer ud under volatile perioder på aktiemarkedet.
Hvad betyder variansen mellem bud og spørgepris på en aktie?
Find ud af, hvordan aktier handles på markedet, hvorfor bud- og spørgepriserne er forskellige, og hvorfor buddomsudbuddet er mindste for likvide værdipapirer.
Hvad er forskellen mellem gearing og forholdet mellem gæld og egenkapital?
Dykke dybere ind i gearingsforholdene: hvad er de, hvordan anvendes de, og hvorfor gældskvoten er et af de mest populære analytiske gearing værktøjer.