Investering i udviklingsmarkeder: Nøglefaktorer, der skal overvejes

Investering i hash - Stenocare IPO (September 2024)

Investering i hash - Stenocare IPO (September 2024)
Investering i udviklingsmarkeder: Nøglefaktorer, der skal overvejes

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Udviklingsmarkeder (også undertiden benævnt emerging markets) er markeder, der arbejder mod at blive avancerede økonomier. Selvom der ikke er nogen formelt aftalt liste over hvilke lande der betragtes som udviklingslande, opbygger mange internationale organisationer som Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen deres egne lister.

Udviklingsmarkederne kan præsentere attraktive afkast og international diversificering for investorer. Disse markeder præsenterer også unikke risici, som investorerne skal overveje, herunder politisk, valuta, likviditet og institutionel risiko. Disse unikke risici er foruden risici mere velkendte for investorer som markeds-, firma- og kreditrisiko.

Politisk risiko

Politisk risiko vedrører risici som følge af en ændring i regerings- eller regeringspolitikker, som kan påvirke en investering negativt. Politisk risiko er ret bred og fanger begivenheder som lovændringer, handelsaftaler, investeringslovgivning, arbejdslovgivning, kuponer, terrorisme, krig og politiske valg. Politisk risiko stiger, da investeringstidshorisonten bliver længere, fordi det er sværere at forudsige politiske risici længere ude i fremtiden. Desuden jo længere ud i fremtiden, desto større sandsynlighed er der for en politisk begivenhed, som kan påvirke en investering negativt.

Mitigating politisk risiko kan være ret udfordrende. Investorer kan forsøge at afbøde politisk risiko ved hjælp af diversificering - ved at investere i flere forskellige lande. En negativ politisk begivenhed i et land vil kun påvirke en del af investorens samlede portefølje. Denne strategi kan mislykkes, hvis der er betydelig spild i politisk risiko fra et land til et andet, f.eks. Fra en international konflikt.

Valutarisiko

Valutarisiko (i nogle tilfælde også kaldet valutarisiko) er risikoen for, at en bevægelse i valutakursen vil påvirke investorens afkast negativt. Udviklingen af ​​markeder er særligt modtagelig for valutakursvolatiliteten, og de har derfor en større valutarisiko end mere stabile valutaer.

Investorer kan forsøge at afbøde valutarisiko gennem sikringsmekanismer, men disse er ikke altid tilgængelige for alle udviklingsmarkeder. Valutasikring sker typisk ved hjælp af futureskontrakter, terminskontrakter eller optioner, der giver en investor en fast valutakurs ad gangen. Nogle investorer vil vælge ikke at afbøde valutarisici, enten fordi det er for dyrt, eller de tror, ​​at valutakursen vil flytte til deres fordel. Investering uden sikringsmekanisme er kendt som en nøgen position og resulterer i større potentielle gevinster og tab end en overdækket position, der udnytter sikring.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at en investering bliver vanskelig at afslutte og konvertere til valuta. Denne risiko er til stede, når der kun er få købere og sælgere på et marked, hvilket resulterer i større budspørgeoverskridelser. På illikvide markeder kan investorer løbende reducere salgsprisen, indtil de finder en villig køber. I ekstreme scenarier kan der ikke være nogen købere til enhver pris.

Denne risiko kan forhøjes i udviklingslandene som egenkapital og gælds sekundære markeder er ofte ikke lige så flydende som udviklede markeder. Investorer, der ønsker at afbøde likviditetsrisikoen, bør søge investeringer, der har en betydelig og konsekvent handelsvolumen. Investorer kan også gerne forstå, hvordan udenlandske børser opererer, og især markeds beslutningstagernes rolle.

Institutionel risiko

Institutionel risiko er risikoen relateret til standarder og reguleringer på kapitalmarkederne i udviklingslandene. For eksempel kan udviklingslandenes kapitalmarkeder have mindre stringente regnskabsstandarder, mindre robust tilsyns tilsyn og svag håndhævelse af insiderhandel.

Selvom institutionel risiko er vanskelig at afbøde, er der nogle skridt, som investorerne kan tage. Investorer vil gerne uddanne sig med hensyn til lovgivningsmæssige, regnskabsmæssige og insiderhandelsmiljøer på de markeder, de planlægger at investere i, så investorer helt kan undgå markeder, som de anser for risikable. Investorer kan også gerne overveje, hvem investorens revisionsfirma er. Det er bedst at gå med store, velansete, internationale revisionsfirmaer.

Bottom Line

Udviklingsmarkederne kan give investorer attraktive vækstpotentialer og diversificeringsmuligheder. Investorer vil gerne studere og forstå de øgede risici forbundet med investeringer i vækstmarkeder. Investorer skal beslutte at forsøge at afbøde nogle af risiciene eller forstå og acceptere risiciene ved disse investeringer. (Læs mere på nye markeder, her: Emerging Markets: Analyse af Colombia's BNP.)