Forbrugeroverskuddet er forskellen mellem den højeste pris, en forbruger er villig til at betale, og den faktiske markedspris for det gode. Producentoverskuddet er forskellen mellem markedsprisen og den laveste pris en producent ville være villig til at acceptere - for producenterne kan overskud betragtes som fortjeneste, fordi producenter normalt ikke vil producere med tab. De to skaber sammen økonomisk overskud.
I økonomien giver krydset mellem udbuds- og efterspørgskurverne markedspris og mængde af en god. Inden disse to kurver skærer hinanden, er der et rum, hvor priskunderne er villige til at betale for en given mængde, er højere end prisleverandørerne ville være villige til at acceptere. Til markedsprisen er der derfor et overskud for begge parter: Forbrugere, der ville have betalt mere, skal betale markedsprisen, og leverandører, der ville have accepteret mindre, modtager markedsprisen. Den ekstra værdi, som både forbrugere og leverandører får i transaktionen, betegnes som overskud.
Der er faldende afkast til forbrug, hvilket er grunden til, at efterspørgskurven er nedadgående. Efterhånden som mængden af en god på markedet øges, falder den marginale ydelse. Som sådan falder forbrugernes overskud for en given mængde, da den nærmer sig den faktiske markedspris og mængde.
Hvis en producent rent faktisk kan diskriminere, kan den teoretisk fange hele det økonomiske overskud. Perfekt prisdiskrimination vil medføre, at hver enkelt kunde opkræver den maksimale pris, han ville være villig til at betale for produktet.
Hvad er forskellen mellem økonomisk værditilvækst (EVA) og regnskabsmæssigt overskud?
Lær forskellene mellem økonomisk værditilvækst og regnskabsmæssigt overskud. Forstå de tal, der bruges i hver beregning, og hvad hver type måler.
Hvad er forskellen mellem økonomisk overskud og regnskabsmæssigt overskud?
Lær forskellene mellem økonomisk overskud og regnskabsmæssigt overskud, og hvordan disse aspekter kan give indsigt i virksomhedens sundhed.
Hvad er forskellen mellem forbrugertillid og forbrugernes følelse?
Der er ikke forskel på forbrugernes tillid og forbrugernes stemning. Begge udtryk bruges til at henvise til graden af tillid forbrugere føler om den samlede økonomi og deres personlige økonomiske tilstand. Forbrugernes tillid eller stemning dikterer det forbrugsniveau, forbrugerne vil engagere sig i.