Hvilke andre sektorer udover hjælpeprogrammer er kendt som defensive?

Government Surveillance of Dissidents and Civil Liberties in America (November 2024)

Government Surveillance of Dissidents and Civil Liberties in America (November 2024)
Hvilke andre sektorer udover hjælpeprogrammer er kendt som defensive?
Anonim
a:

Defensive sektorer er så navngivet på grund af deres opfattede evne til at beskytte investorerne mod markedsusikkerhed eller recession. Lagrene af virksomheder, der repræsenterer "nødvendige genstande", såsom mad, gas og medicin, bør teoretisk reagere med mindre alvorlighed for økonomiske nedturer, fordi forbrugerne fortsat køber dem alligevel. Indtjeningen for disse virksomheder lider mindre end markedet som helhed, hvilket gør dem relativt, men ikke helt sikre. I både individuel aktie- og sektorinvestering er defensiv en ønskelig egenskab, når økonomiske udsigter er dystre.

Andre sektorer, såsom luftfart og forsvar, kan også betragtes som defensive; Disse sektorer finansieres stærkt af offentlige midler. Loven om udbud og efterspørgsel holder lidt svage. Utilities er ofte citeret som en kerne defensiv sektor på grund af deres særlige kombination af at være "nødvendige elementer" og have statsbeskyttede status. De fleste forsyningsvirksomheder er beskyttet mod konkurrence på deres respektive markeder.

Sundhedspleje betragtes bredt som en defensiv sektor. Folk bliver syge og har brug for læger, narkotika og hospitaler i alle faser af konjunkturcyklussen. Forbrugsstifter, der indeholder lagre af mad, drikkevarer, tobak og almindelige husholdningsartikler, ses også som defensive. I lighed med forsyningsselskaber synes efterspørgslen efter forbrugerklammer at være forholdsvis konsekvent uanset prisniveau.

Bare fordi en sektor er defensiv, garanterer den ikke, at den fungerer godt under en recession. Defensiv sektor udfører heller ikke bedre end markedet som helhed. For eksempel faldt Dow Jones Utility Average 60% i løbet af 2000-2002 recessionen, mens S & P 500 kun tabte 50% i samme periode.

Bare fordi forbrugerne fortsætter med at kræve en type produkt og virksomheder fortsætter med at generere indtjening, garanterer ikke, at investorerne fortsætter med at værdiansætte disse aktier. Værdiprisering kommer i sidste ende fra samspillet mellem markedsdeltagere, ikke forbrugernes efterspørgsel eller årsregnskaber.