Nobelprisvindende økonom Milton Friedman førstnævnte helikopterpenge eller helikopterdråber i slutningen af ​​1960'erne, men ideen blev populær i 2002, efter at tidligere Federal Reserve-formand Ben Bernanke omtalte helikopterpenge som en værktøj til at afværge deflation. Euroområdet gennemførte aggressive kvantitative lempelser (QE) og negative rentepolitikker i et forsøg på at undgå deflationsperioder. Den Europæiske Centralbanks (ECB) politikker viste sig imidlertid ineffektive, og derfor kunne helikopterpenge blive realiteter i Europa.

Helikopterpenger defineret

Helikopterdråber er en pengepolitik, som en centralbank kan gennemføre for at stimulere økonomien. Politikken er uortodoks og potentielt et uopretteligt alternativ til QE; det skal teoretisk anvendes i ekstreme økonomiske miljøer, som f.eks. deflationsperioder. Centralbanker kunne implementere helikopter penge ved at skabe penge, snarere end at udstede gæld eller opkræve skatter for at finansiere offentlige udgifter. Derefter stimulerer centralbankerne økonomien ved at overføre penge til offentligheden eller bruge pengene på investeringer. Som følge heraf vil offentligheden øge udgifterne og til gengæld bør inflationen stige. Helikopterdråber kan være permanente og irreversible, i modsætning til QE, hvilket er midlertidigt.

Den Europæiske Økonomiske og Monetære Politik

Europa startede et QE-program i marts 2015 til en værdi af ca. 1. 1 billioner euro. Men ECB udvidede sit QE-program ved at hæve sine månedlige obligationsopkøb til 80 milliarder euro om måneden, fra 60 milliarder euro i marts 2016. Desuden blev erhvervsobligationer kvalificeret til QE-programmet. ECBs QE-program er et indirekte redskab, der bruges til at stimulere væksten, men effektiviteten er mangelfulde. På trods af ECBs store stimuleringsprogram forblev Europas harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et værktøj til måling af inflationen tæt på 0% siden starten af ​​programmet i august 2016. Europa oplevede deflationsperioder i 2016, da den rapporterede en samlet HICP på -0. 2% i februar -0. 2% i april og -0. 1% i maj 2016.

For at bekæmpe deflationsperioderne gennemførte ECB en negativ rentepolitik. I marts 2016 fastsatte ECB deponeringsrenter til -0. 4%, hvilket indikerer, at centralbanken og private banker straffer indskydere, der beholder penge i banker. Negative renter bør teoretisk øge forbrugernes udgifter og øge inflationen, fordi bankerne vil låne til forbrugerne, og derefter vil forbrugerne købe varer og tjenesteydelser. Banker, virksomheder og forbrugere bør teoretisk investere og bruge penge i det negative rentemiljø, men politikken har vist sig at være ineffektiv.

Mulighed for helikopterpenger

Selv om ECB implementerer QE og negative renter, kæmper euroområdet for at øge væksten i inflationen og væksten i bruttonationalproduktet (BNP). ECB forventer, at inflationen vil være ca. 0. 1% og BNP-væksten til 1. 4%. Derfor overvejer økonomerne helikopterpenge som et sidste udvej pengepolitisk værktøj til at stimulere økonomien.

Tidligere U. S. Fed Formand Bernanke og tidligere leder af Det Forenede Kongeriges Financial Services Authority Adair Turner argumenterede for brugen af ​​helikopter penge i nogle økonomier. ECBs præsident Mario Draghi udtalte, at han ikke udelukker helikopterpenge som et redskab til at stimulere euroområdet. Da euroområdet oplever deflationsperioder, der har negativ indflydelse på en økonomi på lang sigt, skal ECB finde en måde at øge inflationen på.

Deflationsperioder giver forbrugerne og virksomhederne mulighed for at begrænse udgifterne, fordi priserne kan fortsætte med at falde, og de udsætter derfor køb. Følgelig forårsager deflation økonomisk svaghed, hvilket medfører, at priserne på varer og tjenesteydelser falder, og cyklen gentages, indtil ECB udnytter andre værktøjer til at vende det. ECBs QE-program og den negative rentepolitik førte ikke til euroområdets inflationsrate tæt på dets mål på næsten 2%, og nogle økonomer og politiske beslutningstagere overvejer derfor helikopterpenge som et alternativ.