a:

Mængden af ​​gæld, som et selskab er ansvarlig for, er en vigtig faktor ved vurderingen af ​​dens relative styrke og finansielle stabilitet. Uanset om du er virksomhedsejer, en revisor eller en ekstern part, der ser på en potentiel investering, spiller en virksomheds gældsniveau en afgørende rolle i mange økonomiske beslutninger. Oftest udtrykt som et forhold eller en procentdel kan gældsniveauer måles i forhold til de midler, som et selskab skal dække disse gæld, selv om nogle er mere omfattende end andre. To typer af gældsmålingskvotienter, der almindeligvis anvendes, er rentedækningsforholdet og gældsservicedækningsforholdet eller DSCR. Selv om de begge giver vigtig indsigt i virksomhedens finansielle stabilitet, varierer deres beregninger og fortolkninger på vigtige måder.

Rentetilpasningsforholdet tjener til at måle størrelsen af ​​en virksomheds egenkapital i forhold til det beløb, som det skal betale for alle gældsforpligtelser i en given periode. Dette udtrykkes som et forhold og beregnes oftest på årsbasis. For at beregne rentedækningsgraden fordeles resultatopgørelsen før renter og skatter eller EBIT i den fastsatte periode med de samlede rentebetalinger, der skal betales for samme periode. EBIT, ofte kaldet netto driftsindtægter eller driftsresultat, beregnes ved at fratrække overhead- og driftsomkostninger, såsom husleje, vareomkostninger, fragt, løn og forsyningsvirksomhed, fra indtægter. Dette tal afspejler mængden af ​​disponible konti efter at have trukket alle nødvendige udgifter til for at holde virksomheden i gang. Jo højere forholdet mellem EBIT og rentebetalinger, desto mere økonomisk stabilt er virksomheden. Denne beregning tager kun hensyn til rentebetalinger og ikke betalinger foretaget på hovedstolsbeholdninger, der måtte kræves af långivere.

Dækningsgraden er lidt mere omfattende. Denne beregning vurderer virksomhedens evne til at opfylde sine minimumsforpligtelser og rentebetalinger, herunder synkende fondsbidrag, for en given periode. For at beregne DSCR er EBIT divideret med det samlede beløb for hovedstol og rentebetalinger, der kræves for en given periode. Fordi det tager højde for hovedstolpenge ud over renter, er DSCR en lidt mere robust indikator for virksomhedens økonomiske egnethed.

I begge tilfælde genererer et selskab med et forhold på mindre end 1 ikke nok indtægter til at dække sine mindste gældsudgifter. Med hensyn til virksomhedsledelse eller investeringer er dette et meget risikabelt perspektiv, da selv en kort periode med lavere gennemsnitsindtægt kunne stave katastrofe. Et selskab med et rentedækningsforhold eller DSCR på mindre end 1 er i stand til at generere nok indtægter til at holde lysene på, men ikke opfylde sine gældsforpligtelser.Derfor betragtes virksomheder med højere kvoter af investorer og udlånsinstitutioner for at være mere økonomisk stabile. Banker er for eksempel usandsynligt at låne penge til et selskab med en DSCR på 0,89, fordi det afspejler en kamp for at foretage mindstebetalinger på nuværende forpligtelser. Generelt betragtes et forhold på mindre end 1. 5: 1 eller 150% høj risiko. Selvfølgelig kan begge forhold ændre sig dramatisk, da virksomheden påtager sig ny gæld, betaler forældreløshed eller oplever svingninger i omsætningen.