Den Europæiske Unions dannelse (EU) banede vejen for et samlet, multinationalt finansielt system under en fælles valuta - euroen. Mens de fleste EU-medlemslande er enige om at indføre euroen, har nogle som for eksempel Det forenede Kongerige, Danmark og Sverige (blandt andet) besluttet at holde fast i deres egne gamle valutaer. Denne artikel diskuterer årsagerne til, at nogle EU-lande har skubbet væk fra euroen, og hvilke fordele dette kan give deres økonomier.

Der er i øjeblikket 28 nationer i EU, og heraf er ni lande ikke i euroområdet - det forenede monetære system bruger euroen. To af disse lande, Det Forenede Kongerige og Danmark er lovligt fritaget for at have vedtaget euroen (Storbritannien har stemt for at forlade EU, se Brexit). Alle andre EU-lande skal ind i euroområdet efter at have opfyldt visse kriterier. Lande har dog ret til at afstå fra at opfylde kriterierne for euroområdet og derved udsætte deres adoption af euroen.

EU-nationer er forskelligartede i kultur, klima, befolkning og økonomi. Nationer har forskellige økonomiske behov og udfordringer at tage fat på. Den fælles valuta pålægger et system med central pengepolitik anvendt ensartet. Problemet er imidlertid det, der er godt for økonomien i en eurozone nation, kan være forfærdelig for en anden. De fleste EU-lande, der har undgået euroområdet, gør det for at bevare økonomisk uafhængighed. Her er nogle få grunde til, at mange EU-lande ikke bruger euroen.

• : Siden Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsætter den økonomiske og monetære politik for alle eurolande, er det ikke uafhængigt for en enkelt stat at udforme politikker skræddersyet til egne forhold. Det Forenede Kongerige, et land uden for euro, har måske formået at komme sig fra finanskrisen 2007-2008 ved hurtigt at sænke de indenlandske rentesatser i oktober 2008 og indlede et kvantitativt lempelsesprogram i marts 2009. I modsætning hertil ventede Den Europæiske Centralbank indtil 2015 for at starte sit kvantitative lette program (skabe penge til at købe statsobligationer for at stimulere økonomien). Uafhængighed i håndtering Landespecifikke udfordringer:
• Hver økonomi har sine egne udfordringer. Grækenland har for eksempel høj følsomhed over for renteændringer, da de fleste af sine realkreditlån er rentable snarere end faste. Grækenland har imidlertid ikke selvstændighed til at forvalte renten for at være mest til gavn for befolkningen og økonomien. I mellemtiden er den britiske økonomi også meget følsom over for renteændringer. Men som et land uden for euroområdet var det i stand til at holde renten lave gennem sin centralbank, Bank of England. Uafhængig udlåner af sidste udvej:
• Et lands økonomi er yderst følsomt over for statsobligationsrenten. Igen har lande uden for euro den fordel her. De har deres egne uafhængige centralbanker, der er i stand til at optræde som udlåner af sidste udvej for landets gæld. I tilfælde af stigende obligationsrenter begynder disse centralbanker at købe obligationerne og på den måde øge likviditeten på markederne. Eurozone-lande har ECB som deres centralbank, men ECB køber ikke medlemslandsspecifikke obligationer i sådanne situationer. Resultatet er, at lande som Italien har haft store udfordringer på grund af øgede obligationsrenter. Uafhængighed i inflationen - styrende foranstaltninger:
• Når inflationen stiger i en økonomi, er et effektivt svar at øge renten. Ikke-euro-lande kan gøre dette gennem deres uafhængige tilsynsmyndigheders pengepolitik. Eurozone lande har ikke altid denne mulighed. Efter den økonomiske krise rejste Den Europæiske Centralbank f.eks. Rentesatser, der frygtede høj inflation i Tyskland. Flytningen hjalp Tyskland, men andre eurolande nationer som Italien og Portugal led under de høje renter. Uafhængighed for valutaafvigelse:
• Nationer kan stå over for økonomiske udfordringer på grund af periodiske cykler med høj inflation, høj lønninger, reduceret eksport eller reduceret industriproduktion. Sådanne situationer kan håndteres effektivt ved at devaluere nationens valuta, hvilket gør eksporten billigere og mere konkurrencedygtig og tilskynder udenlandske investeringer. Ikke-euro-lande kan devaluere deres respektive valutaer efter behov. Dog kan euroområdet ikke uafhængigt ændre eurovalueringen - det påvirker 19 andre lande og styres af Den Europæiske Centralbank. Bottom Line

Eurozone-nationerne trivedes først under euroen. Den fælles valuta medførte eliminering af valutakursvolatilitet (og dermed forbundne omkostninger), nem adgang til et stort og monetært forenet europæisk marked og prisgennemsigtighed. Imidlertid afslørede finanskrisen i 2007-2008 nogle faldgruber af euroen. Nogle euroområdets økonomier led mere end andre (f.eks. Grækenland, Spanien, Italien og Portugal). På grund af den manglende økonomiske uafhængighed kunne disse lande ikke fastsætte pengepolitikken for bedst at fremme deres egen inddrivelse. Fremtiden for euroen vil afhænge af, hvordan EU's politikker udvikler sig for at imødegå de monetære udfordringer i de enkelte nationer under en fælles pengepolitik.