Faldende oliepriser og pålæggelse af handels sanktioner efter konflikt i Ukraine har været de to hovedfaktorer, der påvirker den russiske økonomi i 2015. På grund af Ruslands store eksponering for olieeksportindtægter har nedskæringsoliepriserne samtidig førte til faldende økonomisk produktion og hurtig inflation, hvilket skabte udfordringer for beslutningstagere. Sanktioner udført af USA og EU forværrede olieprispåvirkningerne, spændte BNP og førte til afskrivning af rublen. I 2016 vil Rusland fortsat blive udfordret af de langvarige virkninger af disse spørgsmål. De lave oliepriser, inflation og investorernes tillid er de tre største udfordringer, som den russiske økonomi står over for i 2016.

1. Lav oliepris og lavkonjunktur

Olie er Ruslands største eksport, svarende til 58. 6% af den samlede eksporterede værdi i 2014. Eksporteret olie bidrog med mere end 8% af BNP det pågældende år. Andre råmaterialer, såsom metaller, er også vigtige bidragsydere til landets eksport. Tumbling af energi og råvarepriser i hele 2015 tog en stor byrde på økonomien, der begrænsede indtægterne til Ruslands største industrier og truede lønninger og beskæftigelse. Forlængede lave oliepriser vil sandsynligvis opretholde konjunkturbetingelserne i Rusland, og meddelelser fra OPEC, Kuwait, Saudi Arabien og Iran har alle anført, at store olieproducenter forventer, at oliepriserne forbliver lave i 2016.

Det russiske BNP forventes at falde igen i 2016, selvom forventningerne om svingningen af ​​sammentrækningen varierer fra mindre end 1% til næsten 4%. De russiske monetære myndigheder har angivet, at det er villigt at fokusere politik på at tilbyde lettelse fra inflationen, men populært og politisk pres eksisterer for at lette renten i et forsøg på at katalysere økonomisk vækst. Russiske forbrugere bør forvente fortsat pres på beskæftigelse og lønninger, der er drevet af fortsat lave oliepriser og strukturelle problemer, mens den russiske regering skal vurdere sværhedsgraden af ​​outputnedgangen i forhold til de skattemæssige og monetære risici forbundet med tilbagegangsforanstaltninger.

2. Inflation

Som reaktion på de økonomiske chok i 2013 og 2014 devaluerede den russiske regering rublen flere gange, men dette førte ikke til den ønskede stigning i eksporten. Den Europæiske Unions og USAs sanktioner på russiske banker har også fået rublen til at afskrives, da russiske virksomheder blev tvunget til at tegne udenlandske valutareserver fra centralbanken. Faldende oliepriser har også fået rublen til at falde i forhold til andre valutaer, mens embargoer på importerede fødevarer og forbrugsgoder har medført, at leveomkostningerne stiger.

Priserne på inflation og stigende forbrugsgoder har haft en negativ indvirkning på husholdningerne, og dette vil fortsætte med at plage den russiske økonomi i 2016.Hurtig inflation har også begrænset de politiske foranstaltninger, der er til rådighed for russiske monetære myndigheder. Reduktion af renten er et fælles politisk svar på lavkonjunkturbetingelserne, hvilket skaber incitament til investeringer og jobskabelse, men også fører til inflation. Med inflationen steget omkring 15% i 2015, var den russiske centralbank ikke i stand til at opretholde de valutaevalueringsstrategier, der var anvendt til at stimulere økonomien. Russiske forbrugere vil sandsynligvis fortsætte med at se købekraften eroderes, selv om inflationen er reduceret fra dens høje niveauer. Den russiske regering skal nøje overvåge succesen med sine mere restriktive monetære tiltag, samtidig med at renten ikke er for høj til at fremme væksten.

3. Investor Confidence

Mange faktorer har kombineret for at begrænse investorernes tillid til Rusland. Bekymringer over korruption og lethed at gøre forretninger har historisk set holdt nogle investorer fra at beskæftige sig med russiske aktiver, selvom forbedring af rapporteringsstandarder og juridiske strukturer har bidraget til at afhjælpe disse frygt i de senere år. Andre observatører foreslår private ejendomsrettigheder, især dem, der vedrører intellektuel ejendomsret, utilstrækkelige til at tiltrække kapitalindstrømninger i samme omfang af de mest udviklede økonomier, men dette stigma kan ikke betragtes som universelt. Disse spørgsmål til side har politisk uro forårsaget kapitalflyvning som konflikt med Ukraine og Tyrkiet har afskrækket investorer fra at beskæftige sig med russiske virksomheder. Adgang til globale kapitalmarkeder er vigtig for de store virksomheders finansielle stabilitet, så russiske politiske beslutningstagere skal være opmærksomme på deres omdømme i form af kapitalallokatorer over hele verden.