Hvad er forskellen mellem disponibel og diskretionær indkomst?

Difference between por qué, porque, porqué and por que - Learn Spanish (September 2024)

Difference between por qué, porque, porqué and por que - Learn Spanish (September 2024)
Hvad er forskellen mellem disponibel og diskretionær indkomst?

Indholdsfortegnelse:

Anonim
a:

Ifølge Bureau of Economic Analysis eller BEA er disponibel indkomst den mængde penge, som en person tager hjem efter regning for skat. BEA skelner fra skønsmæssig indkomst, som er lig med alle resterende midler efter grundlæggende livsforpligtelser, såsom mad, husly, tøj og transport, betales. Tænk på disponibel indkomst som ægte "hjemmehjemsbetaling", når IRS er færdig, mens skønsmæssig indkomst kan være det, du kan tildele fritid eller spille penge.

Hypotetisk Eksempel

Overvej et scenario, hvor en individuel arbejdstager producerer $ 50, 000 pr. År. Efter fradrag for pant, afhængige og velgørenhed har denne person en effektiv statslig og føderal skattefradrag på 20%. Med andre ord er hans månedlige hjemmehjemsløn ikke $ 4, 167 eller $ 50, 000/12; Det er $ 3, 333 eller 80% af $ 4, 167. Den $ 3, 333 figur repræsenterer sin månedlige disponible indkomst.

Efter at have betalt for mad, tøj, lægeudgifter, forsyningsselskaber, transport, pant betaling og sende sine børn til skole, har han 400 dollars om måneden tilbage. Disse penge kan være dedikeret til at feriere, gå til en sportsbegivenhed, spise ude på en dejlig restaurant eller endda simpelthen sat i besparelser. Dette er hans skønsmæssige indkomst.

Store forskelle

Der er et forståeligt kløft mellem disponibel indkomst og skønsmæssig indkomst. Ifølge BEA var den gennemsnitlige diskretionære indkomst for amerikanerne 14 $ 437 mindre end engangsindtægt mellem 2000 og 2007. Efter finanskrisen 2007-2008 faldt den reale disponible indkomst pr. Indbygger 0. 4%, mens den reelle skønsmæssige indkomst pr. Indbygger faldt 1. 4% eller mere end tre gange så hurtigt. Det betyder, at amerikanere skære ned på diskretionære udgifter langt mere end ikke-diskretionære udgifter.