Mikroøkonomi er studiet af menneskelig handling og interaktion. De mest almindelige anvendelser af mikroøkonomi handler med enkeltpersoner og virksomheder, der handler med hinanden, men dets metoder og indsigter kan anvendes på næsten alle aspekter af målrettet aktivitet. I sidste ende handler mikroøkonomi om menneskelige valg og incitamenter.
De fleste mennesker introduceres til mikroøkonomi gennem undersøgelsen af knappe ressourcer, pengepriser og udbud og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. For eksempel bruges mikroøkonomi til at forklare, hvorfor prisen på en god tendens til at stige, da dens forsyning falder, alt andet lige. Disse indsigter har tydelige konsekvenser for forbrugere, producenter, virksomheder og regeringer.
Mange akademiske indstillinger behandler mikroøkonomi på en smal, modelbaseret og kvantitativ måde. Traditionelle udbuds- og efterspørgselskurver tegner mængden af en god på markedet mod prisen. Disse modeller forsøger at isolere individuelle variabler og bestemme årsagsforhold eller i det mindste stærke korrelative forhold. Økonomer er uenige om effektiviteten af disse modeller, men de er almindeligt anvendt som gode heuristiske enheder.
De grundlæggende forudsætninger for mikroøkonomi som videnskab er imidlertid hverken modelbaseret eller kvantitativ. I stedet hævder mikroøkonomi, at menneskelige aktører er rationelle, og at de bruger knappe ressourcer til at nå målrettede mål. Den dynamiske interaktion mellem knaphed og valg hjælper økonomer med at opdage, hvad mennesker anser for værdifulde. Udveksling, efterspørgsel, priser, overskud, tab og konkurrence opstår, når mennesker frivilligt forbinder hinanden for at nå deres separate mål. I den forstand betragtes mikroøkonomi bedst som en filial af deduktiv logik; modeller og kurver er simpelthen udtryk for disse deduktive indsigter.
Mikroøkonomi er ofte kontrasteret med makroøkonomi. I denne sammenhæng fokuserer mikroøkonomien på individuelle aktører, små økonomiske enheder og direkte konsekvenser af et rationelt menneskeligt valg. Makroøkonomien har tendens til at studere store økonomiske enheder og de indirekte virkninger af rentesatser, beskæftigelse, regeringsinflytelse og pengepolitik.
Hvilke bilforsikringsselskaber dækker dig i Canada og Mexico?
Canada ærer generelt USA's forsikringspolice, men når man rejser til Mexico, er det vigtigt at få en supplerende politik.
Hvilke typer af derivater er typer af fremadrettede forpligtelser?
Få mere at vide om, hvad et derivat er, hvad der er et forpligteligt engagement og hvilke typer afledte værdipapirer der er indgået forpligtelser til.
Hvilke af de følgende konti dækker ERISA?
En. IRA B. Statens ansattes pensionsordningC. Corporate benefit-benefit planD. Coverdell sparekonto Svar: C Det korrekte svar er "c." ERISA dækker de fleste arbejdsgiverplaner, men offentlige medarbejderplaner er fritaget for dækning. "A" er ikke korrekt, fordi IRA er en individuel plan, ikke en arbejdsplan, mens Coverdell-sparekontoen er en skoleopsparingskonto, ikke en pensionsplan .