Hvordan står markederne for systematisk risiko?

(THRIVE Danish) THRIVE: Hvad i alverden er det der kræves? (November 2024)

(THRIVE Danish) THRIVE: Hvad i alverden er det der kræves? (November 2024)
Hvordan står markederne for systematisk risiko?

Indholdsfortegnelse:

Anonim
a:

Systematiske risici giver markederne en ubehagelig dilemma. Økonomer, beslutningstagere, direktører, fondschefer og investorer er opmærksomme på, at der eksisterer systematiske risici. desværre kan de ikke definitivt identificere, måle og kvantificere eller forudse dem. På kapitalmarkederne har en stigende systematisk risikoeksponering tendens til at føre et stigende præmieafkast på investeringen.

Identifikation af systematisk risiko

En minoritetsrapport fra London School of Economics med titlen "Håndtering af systematisk risiko, når vi måler det dårligt" sammenlignet problemet med kriminalitetsforebyggelse; Politiet ved, at der findes kriminelle og vil sandsynligvis strejke, men de ved ofte ikke hvem eller hvor. Nogle markedsdeltagere forsøger at bruge historien til at generere førende økonomiske indikatorer som advarsler for potentiel realisering af systematiske risici. Det mest kendte eksempel herpå er måske rentekurven for at forudsige recessions.

I en socioøkonomisk forstand tegner markedsdeltagerne for systematisk risiko ved at udvikle forskellige overlevelsesmekanismer. Banker kan for eksempel øge deres indskud, f.eks. Et andet firma kan udvide lidt mindre aggressivt, end det måske foretrækker. Individuelle husstande opbygger deres opsparing, finder hovedbeskyttede konti eller køber materielle aktiver.

Systematisk risiko og kapitalmarkeder

Ifølge traditionel investeringsvisdom behøver unsystematisk risiko ikke at blive aktivt prissat til forventet afkast; kun systematisk risiko gør det. Kapitalaktiver, der opfattes som mere eksponerede for systematiske risici, skal give præmieafkast over dem med mindre eksponering.

De aktiver, der oftest er identificeret som værende beskyttet mod systematisk risiko, er amerikanske statsobligationer. Disse er "risikofrie" systematisk, ikke-relativ forstand, fordi statskassen garanterer hovedstol tilbagebetaling og er næsten sikker på ikke at være misligholdt på sine forpligtelser.

For at lokke markedsdeltagere væk fra Treasurys, skal udstedere af andre værdipapirer tilbyde et højere afkast. Dette kaldes risikopræmien. Hvis en statsobligationssikkerhed tilbyder 2% afkast og en ikke-statsobligationssikkerhed handler for et afkast på 5%, er risikopræmien lig med 3%.