Modellen for økonomisk ordremængde anvendes i lagerstyring ved at beregne antallet af enheder, som en virksomhed skal tilføje til sin beholdning med hver batchordre for at reducere de samlede omkostninger til lagerbeholdningen. Udgifterne til opgørelsen omfatter beholdningskostnader og ordreomkostninger. Derfor kan den samlede lageromkostning repræsenteres ved følgende ligning:
Samlede vareomkostninger = bestillingsomkostninger + besiddelsesomkostninger
Den økonomiske ordremængdemodel siger, at der er en afvejning mellem lagerbeholdningsomkostninger og lagerbestillingsomkostninger, og samlede lageromkostninger minimeres, når både bestillingsomkostninger og besiddelsesomkostninger minimeres.
Beholdningsomkostninger refererer til alle omkostninger i forbindelse med at holde yderligere lagerbeholdning til rådighed. Lagerbeholdningsomkostninger omfatter lager- og logistikomkostninger, forsikringsomkostninger, omkostninger til materialehåndtering, opgørelse af afskrivninger og afskrivninger. Økonomisk ordremængde har til formål at reducere disse omkostninger ved at sikre, at den rigtige mængde lagerbeholdning bestilles hos hvert parti, så der ikke er et overskud af lagerbeholdningen på plads og pådrage sig disse typer af omkostninger.
Bestillingsomkostningerne refererer til alle omkostninger i forbindelse med faktisk bestilling af lagerbeholdningen, såsom emballerings- og leveringsomkostninger. Økonomisk ordremængde søger at sikre, at den rigtige mængde lagerbeholdning bestilles pr. Parti, så et firma behøver ikke at foretage ordrer for ofte og pådrage disse undgåelige omkostninger ved at bestille store mængder lagerbeholdning med en enkelt batchordre.
Bestilling af en stor mængde lager øger virksomhedens holdningsomkostninger, mens bestilling af mindre mængder lager øger virksomhedens bestillingsomkostninger. Den økonomiske ordremængde model finder den mængde, der minimerer begge typer omkostninger.
Hvordan anvendes den pålydende værdi til at bestemme beskatning?
Opdage, hvordan værdien af en virksomhedsgældssikkerhed direkte kan påvirke størrelsen af de skatter, som sikkerhedshaveren skal betale.
Hvordan anvendes den risikofrie rente for at beregne andre typer af renter eller lån?
Lær hvordan den risikofrie sats bruges til at sammenligne afkastene på obligationer og forstå, hvordan regninger anvendes som proxy for den risikofrie sats.
Den rentesats, der anvendes til at definere den "risikofrie" afkast, er :
A. diskonteringsrente. b. 90-dages statsobligationsrente. c. femårige statsobligationsrente. d. føderale midler sats. Svar: bDen 90-dages statsobligationsrente anvendes, fordi der ikke er nogen kreditrisiko, og løbetiden er så kort, at der ikke er likviditet eller markedsrisiko.