Hvad er din kundes vilje og evne til at tage risiko?

Das Phänomen Bruno Gröning – Dokumentarfilm – TEIL 2 (November 2024)

Das Phänomen Bruno Gröning – Dokumentarfilm – TEIL 2 (November 2024)
Hvad er din kundes vilje og evne til at tage risiko?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Når en solid investeringsportefølje udvikles til en enkelt kunde, skal en finansiel rådgiver tage højde for nøglefaktorer, der hjælper med at udforme den mest hensigtsmæssige investeringsstrategi. I sidste ende er det primære problem at opnå klientens økonomiske mål, og nøgleovervejelser er klientens vilje og evne til at tage risici for at opnå disse mål. Der er mange fundamentale aspekter intimt vævet ind i disse bekymringer, som enhver finansiel rådgiver skal undersøge, før man bygger en sund portefølje.

Risikotolerance mod risikokapacitet

Risikotolerance forveksles ofte med risikokapacitet, men virkeligheden er, at mens de to er ens og relaterede, er de to begreber helt forskellige fra hinanden. Måske er den enkleste måde at forstå de to på at betragte dem som modsatte sider af den samme mønt.

Når en finansiel rådgiver beskæftiger sig med en kundes risikotolerance, bestemmer rådgiveren klientens mentale og følelsesmæssige evne til at håndtere risiko. I væsentlig grad er dette aspekt af risikostyring forståelse og respekt for investeringsniveauet eller den finansielle risiko, som en kunde er komfortabel at tage, eller graden af ​​usikkerhed, som klienten kan modstå uden at tabe søvn. Risikoeniveauet, som en klient anser for acceptabel, varierer typisk med hans eller hendes alder, finansielle stabilitet og sikkerhed og de investeringsmål, som kunden ønsker eller skal nå. Rådgivere bruger undertiden spørgeskemaer eller undersøgelser for at få en bedre forståelse for, hvor risikabelt en investeringsmetode skal være.

Den modsatte side af mønten er risikokapacitet, hvilket er mere et økonomisk talespil. Den finansielle rådgiver skal gennemgå en kundes portefølje under hensyntagen til finansielle målinger, der angiver det niveau, kundens bundlinje kan modstå risiko i tilfælde af potentielle tab, og sammenligne dette med, hvor potentielt gavnlig risikoen er for mulige kapitalgevinster . Risikokapaciteten er begrænset af flere aspekter og indebærer en kundes potentielle behov for likviditet eller hurtig adgang til kontanter sammen med hvor hurtigt kunden skal opfylde sine økonomiske mål.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er ofte en stor kilde til bekymring for kunderne. Evnen til hurtigt at sælge aktiver og likvide dem til kontanter er ikke altid en nødvendighed, men de fleste investorer har det stadig trøstende at vide, at de har mulighed for at dække pludselige eller uventede omkostninger, som f.eks. En akut nødsituation. Risikoen ligger i de typer investeringer, som kunden besidder. For eksempel kan en finansiel rådgiver rådgive private equity-investeringer til kunder, der er mindre bekymrede for hurtig adgang til kontanter, idet afvigelsen er potentialet for betydeligt højere afkast.På den anden side vil kunder, der beskæftiger sig med likviditet, drage fordel af investeringer i børsnoterede fonde og aktier, som er investeringer, der let kan afvikles til deres rimelige markedsværdi.

Skatteproblemer for investorer

En finansiel rådgiver skal også bestemme, hvordan man konstruerer en kundes investeringskonto korrekt, baseret på eventuelle skatteproblemer, som kunden måtte have. Dette er i høj grad baseret på klientens tidshorisont og investeringsmål.

F.eks. Overveje at en kunde opbygger en investeringskonto for at spare til pensionering og ønsker at udskille skattebetalinger på kundens investeringer indtil det tidspunkt, hvor kunden går på pension. De fleste kunder foretrækker at udskifte skat indtil pensionering, fordi de generelt vil falde i en væsentligt lavere skatkonsol, da der skyldes langt færre indtægter, der tjenes, end det var tilfældet i deres aktive arbejdsliv. For en klient i denne situation er det bedst mulige tiltag, som den finansielle rådgiver kan tage, at oprette investeringer gennem et køretøj, som f.eks. En Roth IRA-konto, som generelt tillader tilbagekøb, der er skatte- og straks fri, når kunden når alder 59 1/2. For kunder, der forventer at foretage hyppige tilbagekøb af investeringskapital før pensionering, er der dog ingen fordel ved at foretage investeringer gennem en udskudt type investeringskonto.