a:

I økonomi sker en negativ eksternitet, når en beslutningstager ikke betaler alle omkostninger for sine handlinger. Økonomer måler negativ eksternalitet ved at beregne dødsvigtet velfærdstab. Negative eksternaliteter påvirker de finansielle markeder fra små til dybe måder. For eksempel inden for finanskrisen i 2009 internaliserede finansielle organisationer ikke de omkostninger, de ville pålægge i fremtiden på det finansielle system, da de udstedte og indlæste risikable aktiver. Hovedagentproblemet er et andet eksempel på en negativ eksternalitet, hvor et selskabs ledelse undlader at handle i aktionærernes bedste interesse ved at forfølge egne mål, hvilket fører til enorme tab for investorer.

Overdreven risiko

Før finanskrisen i 2009 udstedte mange pengeinstitutter subprime-lån, som var meget risikable og havde stor sandsynlighed for misligholdelse. Alligevel var bankerne ivrige efter at udstede subprime-lån og sælge dem til interesserede parter, fordi der var en betydelig efterspørgsel efter sikkerhedsstillelseforpligtelser (CDO'er). Mange sikkerhedsstillede værdipapirer sluttede sig på bankernes balancer og bidrog meget til den efterfølgende redning fra den amerikanske regering. Finansielle institutioner internaliserede ikke omkostningerne ved en sådan overdreven risikostyring, hvilket resulterede i endnu større omkostninger for de finansielle markeder som helhed.

Principal-Agent Problem

Problemerne med hovedagenter opstår, når en agent ikke handler i hovedstolens interesse, hvis agentens og rektorens interesser ikke er justeret og hovedstolen kan ikke fuldt ud overvåge lederens handlinger. En sådan situation er fælles mellem et selskabs ledelse og dets aktionærer. For eksempel overveje regnskabskandaler hos Enron, Tyco og WorldCom. Fordi ledelsen af ​​disse virksomheder var motiveret til at øge aktiekurserne for enhver pris, lykkedes det indtjeningen og udfældede de største regnskabssvigssager, hvilket førte til konkurs eller væsentlig reduktion i aktionærernes værdi.