Amerikas opdagelse af nye olieforsyninger skaber dybe ændringer i verdensøkonomien - mest dramatisk, et fald på 55% i råoliepriser, der har rullet energimarkederne over hele verden og omformet flere nations energipolitikker. Canada, den største kilde til amerikansk energiimport, er blevet tvunget til at lede efter andre oversøiske markeder. Indien har udnyttet billigere oliepriser ved at skære statsstøtte til brændstof og gødning. (Se "Tre valutaer, der drager fordel af lavere oliepriser"). Samtidig er OPECs indflydelse på de globale oliepriser faldet.

Større energi uafhængighed

I årtier har USA brugt meget mere energi end den producerede, og importerer olie for at kompensere for underskuddet. Den dynamiske ændrede sig ved årtusindskiftet og tog op damp i 2010, da høje oliepriser ansporet teknologiske innovationer - især evnen til at ekstrahere råolie og gas fra skiferformationer, som ikke var set som økonomisk levedygtige.

Ifølge BP PLCs publikation "Energy Outlook 2035: Fokus på Nordamerika" steg den amerikanske energiproduktivitet (målt ved nybrøndsproduktion pr. Rig) med 34% for olie og 10% for gas årligt mellem 2007 og 2014. Væksten, der udgjorde 1. 5 millioner tønder pr. dag i 2014, var blandt de største produktionsforøgelser, vi har set for nogen nation uden for Saudi-Arabien. Som følge heraf vurderer VVM'en, at den netto amerikanske energiimport faldt fra 30% af det samlede energiforbrug i 2005 til 13% i 2013. Disse tal forventes at falde langt længere, eller omvendt sig helt i 2040.

Forskellige grader af energi uafhængighed

Forudsigelse af langsigtede amerikanske udbudsbetingelser er en kompleks øvelse. Variablerne omfatter indenlandsk vækst, global økonomisk vækst, størrelsen af ​​amerikanske og globale energireserver og ressourcer, og energibehov stilles af udviklede og fremvoksende nationer samt udseendet og forsvinden af ​​flaskehalse i produktionen. Disse faktorer og flere andre vurderes i VVM's "Annual Energy Outlook 2015", der løber frem til 2040, beskriver de punkter, hvor USAs energiimport og eksport vil komme i balance (med nettoimporten til nul) og giver mulighed for Mulighed for, at USA bliver en netto energi eksportør. Her er seks scenarier:

• Reference (eller basisscenario): Det amerikanske reale BNP forventes at vokse med en gennemsnitlig årlig rente på 2,4% fra 2013 til 2040, hvor Nordsø Brent-råvaren forventes at stige til $ 141 pr. tønde i 2013-dollars (inflationskorrigeret) inden 2040. I dette scenario forventes den amerikanske energimport og eksport at afbalancere omkring 2028 og forblive mere eller mindre i ligevægt til 2040. Den samlede energiimport forventes at falde ca. 9% fra 2012 niveauer inden 2040 (med råolie står for 75% af denne import), men eksporten forventes at være mere end fordoblet i løbet af denne tidsramme.
• Lav økonomisk vækst: Det amerikanske reale BNP antages at vokse med en gennemsnitlig årlig rente på 1,8% fra 2013 til 2040. På grund af svagere efterspørgsel som følge af lav økonomisk vækst vil USA blive en netto energieksportør i 2022. Energieksporten anslås til 4% af den samlede indenlandske energiproduktion i 2040.
• Høj økonomisk vækst: Det amerikanske reale BNP vokser i gennemsnit på 2,9% årligt fra 2013 til 2040. På grund af højere krav bragt på robust økonomisk vækst forbliver USA en nettoværdiimportør i 2040. Imidlertid forventes det, at eksporten af ​​energi forventes at fordoble fra 2013 til 2040, og at energiimporten kun stiger med 11% i løbet af denne tidsramme, estimeres nettoimporten til kun 3% af det samlede amerikanske energiforbrug i 2040 (sammenlignet med 13% i 2013 som tidligere nævnt).
• Lav oliepris: Lavere globale energibehov og stigende forsyninger holder Brent rå på $ 52 pr. Tønde gennem 2017, før oliepriserne gradvist stiger til $ 76 (i 2013 eller inflationskorrigerede dollars) i 2040. Dette resulterer i lavere produktion og højere forbrug i USA, som forbliver en nettoimportør, og importen stiger fra 5,5% af det samlede energiforbrug i 2020 til 9,2% i 2040.
• Høje oliepriser: På grund af stigende krav fra nye nationer og en lavere global råolieforsyning, oliepriserne stiger til 149 dollar i 2020, ramt 194 dollar i 2030 og toppen ud på 252 dollar i 2040 (priser i 2013 eller inflationskorrigerede dollars). Dette resulterer i produktionsvækst i USA, selvom forbruget sænkes, når incitamenterne til energieffektivitet springer ind. USA bliver en netenergieksportør i 2019 i dette scenario, hvor nettoeksporten stiger til 11% af den samlede energiproduktion i 2033 og falder til 9% i 2040.
• Høj olie- og gasressourcer: VVM gør nogle antagelser i dette scenario: (1) Antallet af boringer, der bores, er 100% højere end i reference sagen og (2) teknologiske forbedringer resulterer i højere udnyttelsesgrader. På den ene side fører den hurtige vækst i naturgas og råolieproduktion til USA til at blive en eksportør af energi i 2020, hvor nettoeksporten stiger fra 2,5% af den samlede energiproduktion i år til næsten 19% i 2040.

Bottom Line

I juli 2015 vedtog Senatet Energiudvalget småt et lovforslag om at ophæve Amerika's forbud mod råolieeksport - en begrænsning, der har været på plads siden 1973. Fra og med har regningen ikke ryddet Senatet selv. Ikke desto mindre fortsætter stigende produktion og rigelige skiferolie- og gasreserver med at bevæge USA mod fuldstændig energioberoende. Selv i de værst tænkelige scenarier, hvor råoljepriserne falder på deres nuværende lave niveauer indtil 2017, stiger derefter gradvist gennem 2040, vil nettoimporten falde fra 13% af det samlede energiforbrug i 2013 til 5,5% i 2020 og 9,2 % i 2040. I bedste tilfælde giver høje oliepriser (godt over $ 100 for Brent-råolie) USA en nettoenergieksportør inden 2020. Mellemliggende scenarier fremført af VVM'en viser også, at Amerika når energi uafhængighed engang i 2020'erne, næsten helt sikkert inden 2028.