De Forenede Stater, Japan og flere EU-medlemslande har vendt sig til ukonventionelle midler til at stimulere økonomisk aktivitet i årene efter den store recession. Økonomer mener, at aggressiv pengepolitik er integreret i genopretningsprocessen efter en finanskrise. Efter to årtier med langsom vækst besluttede Bank of Japan at anvende en nullrentepolitik (ZIRP) for at bekæmpe deflation og fremme økonomisk opsving. En lignende politik er blevet gennemført af USA og Det Forenede Kongerige.

ZIRP er en metode til stimulering af væksten, samtidig med at renten ligger tæt på nul. I henhold til denne politik kan den styrende centralbank ikke længere reducere renten, hvilket gør den konventionelle pengepolitik ineffektiv. Som følge heraf bruges ukonventionel pengepolitik som kvantitativ lempelse til at øge den monetære basis. Men som set i euroområdet kan en overskridelse af en nul rentepolitik også resultere i negative renter. Således har mange økonomer udfordret værdien af ​​nul rentepolitikker og peger på likviditetsfælder blandt flere andre faldgruber.

Japan

ZIRP blev først brugt i 1990'erne efter at den japanske aktivprisboble kollapsede. Japan gennemførte ZIRP som en del af sin pengepolitik i de efterfølgende 10 år - almindeligvis betegnet det tabte årti - som følge af fald i aktivpriserne. Forbrug og investeringer forblev optimistiske gennem 1991, BNP-væksten var højere end 3 procent , , og renten holdt stabilt på 6 procent. Men da aktiekurserne faldt i 1992, stagnerede BNP-væksten og deflaterede Forbrugerprisindekset, som ofte anvendes som proxyforanstaltning for inflationen, faldt fra 2 pct. I 1992 til 0 pct. I 1995, og periodens renter faldt drastisk og nærmede sig 0 pct. Samme år.

Som følge af ZIRP's manglende evne til at tackle stagnation og deflation, faldt den japanske økonomi i en likviditetsfælde. På trods af den relative ineffektivitet af nulrenter fortsætter Japan med at anvende denne politik.

USA

Finanskrisen 2008 forårsagede dybe økonomiske stammer i USA, hvilket førte til, at Federal Reserve tog aggressive tiltag for at stabilisere økonomien. For at undgå et økonomisk sammenbrud gennemførte Federal Reserve en række ukonventionelle politikker, herunder nulrenter for at reducere de korte og lange renter. Den efterfølgende stigning i investeringer forventes at have positive virkninger på ledighed og forbrug.

U. S. nåede sit laveste økonomiske punkt efter finanskrisen med en inflation på -2. 1 procent, ledighed på 10.2 pct. Og BNP-vækst faldt til -2. 8 procent. Renterne faldt til næsten nul i denne periode. I januar 2014, efter ca. fem år med ZIRP og kvantitativ lempelse, nåede inflationen, arbejdsløsheden og BNP-væksten henholdsvis 1,8 procent, 6,6 procent og 3,2 procent. Selv om økonomien i USA fortsætter med at forbedre, tyder Japans erfaring på, at langvarig brug af ZIRP kan være skadeligt.

Risici

På trods af USAs fremskridt nævner økonomer Japan og EU-nationer som eksempler på fejlene i ZIRP. De lave rentesatser er henført til udviklingen af ​​likviditetsfælder, hvilket sker, når renterne bliver høje og gør pengepolitikken ineffektiv. Gennemførelsen af ​​nulrenter har for det meste fundet sted efter en økonomisk recession, når deflation, ledighed og langsom vækst hersker. Mindsket investor tillid eller stigende bekymring over deflation kan også føre til likviditetsfælder. Desuden kan lånet stagnere på trods af nulrenter og monetær udvidelse, når virksomhederne betaler ned gælden fra indtjening snarere end at vælge at geninvestere i virksomheden.

ZIRP kan også føre til finansiel uro på markederne i perioder med økonomisk stabilitet. Når renten er lav, søger investorer højere afkastinstrumenter, som generelt er forbundet med risikofyldte aktiver. I begyndelsen af ​​2000'erne valgte amerikanske investorer at overholde lignende betingelser at investere tungt i subprime-pantelånede værdipapirer (MBS). På grund af Fannie Mae og Freddie Macs engagement med MBS opfattede investorerne disse værdipapirer som sikre med relativt højt afkast. Men som historien har vist, var pantobidragte værdipapirer et integreret stykke, der førte til den store recession.

Renterne spiller en nøglerolle på finansmarkedet, muligvis diktering af sparring af investeringsvaner på kort og lang sigt. Langsigtede investeringer kommer typisk i form af pensionsordninger og pensionsfonde. Når de lange renter nærmer sig nul, er indkomst af pensionister og dem, der nærmer sig pensionering, værre.

Fordele

Selvom ZIRP kan være skadeligt, fortsætter politikere i avancerede økonomier med at bruge fremgangsmåden som en efter-recession-løsning. Den primære fordel ved lave renter er deres evne til at stimulere økonomisk aktivitet. På trods af lave afkast sænker renten på nær nul lavere omkostningerne ved at låne, hvilket kan medvirke til at spore udgifter til erhvervskapital, investeringer og husholdningsudgifter. Virksomhedernes øgede kapitaludgifter kan så skabe job og forbrugsmuligheder.

På samme måde forbedrer de lave renter bankbalancen og kapaciteten til at låne. Banker med lille kapital til at låne blev ramt særligt hårdt af finanskrisen. Lavrenter kan også hæve aktivpriserne. Højere aktivpriser kombineret med kvantitativ lempelse kan øge den monetære basis, hvilket resulterer i en stigning i husstandens skønsmæssige indkomst.

Bundlinje

ZIRP er blevet implementeret i kølvandet på flere økonomiske recessioner i de sidste to årtier.ZIRP blev først anvendt af Japan i 1990'erne, og den blev generelt kritiseret og anses generelt forgæves. På trods af Japans mangler med pengepolitikken har USA, U.K. og EU-nationerne imidlertid vendt sig mod ZIRP og kvantitativ lempelse for at stimulere økonomisk aktivitet. Selv med en vis succes på kort sigt kan langsigtet brug af meget lave renter føre til negative virkninger, herunder den frygtede likviditetsfælde.