Hvorfor lægger vægt på virksomhedsledelse vokset i det 21. århundrede?

Grundeinkommen - ein Kulturimpuls (November 2024)

Grundeinkommen - ein Kulturimpuls (November 2024)
Hvorfor lægger vægt på virksomhedsledelse vokset i det 21. århundrede?

Indholdsfortegnelse:

Anonim
a:

Virksomhedsledelse refererer til driftspraksis, ledelsesprotokoller og andre styrende regler eller principper, som et selskab kontrolleres med. Det beskriver den struktur, der styrer de forskellige interessenters forhold og adfærd i en organisation, som aktionærer, långivere, ledelse og bestyrelse. Et effektivt system for virksomhedsledelse bør øge organisationens gennemsigtighed og ansvarlighed både internt og eksternt. Den seneste udvikling i lovgivningsmæssige byrder, risikoreducerende bekymringer og interessentpresset har medført yderligere fokus på den vigtige rolle, som selskabsstyring spiller.

Forordninger

Den voksende byrde for lovgivningen fra regeringer og selvregulerende organer har intensiveret betydningen af ​​at gennemføre robust corporate governance. For eksempel har lovkrav fra lovgivning som Sarbanes-Oxley (2002) eller Dodd-Frank (2010) stillet strenge krav til virksomheder og finansielle institutioner for at øge gennemsigtigheden til eksterne interessenter og offentligheden. Den høje grad af opfattet systemisk risiko, som disse regler søger at minimere, kræver et stringent system for corporate governance.

Risikobegrænsning

At handle i et uetisk stof kan resultere i betydelige forpligtelser for et selskab i form af retssager, sanktioner fra myndigheder og et skadet ry. Korrekt corporate governance er et effektivt redskab til at mindske risici. Intern ledelse og eksterne interessenter i virksomheder - især dem, der udsættes for følsomme industrier - har udviklet et øget fokus på at mindske risikoen for at drive forretninger med det formål at opnå en konkurrencemæssig fordel. Reduceret risiko overskrider reducerede omkostninger og styrker virksomhedens evne til at konkurrere på markedet.

Aktionær- og forbrugerfølsomhed

Både investorer og slutbrugere af produkter og tjenester fra virksomheder har oplevet øget bevidsthed om sociale og miljømæssige problemer. Krav fra downstream-brugere har opfordret virksomheder til at fokusere på at bære minimal negative eksternaliteter. Som vægt på ansvar er vokset, har behovet for øget corporate governance udviklet sig markant de seneste år.