Tilbagegang af den uafhængige mægler-forhandler

The Third Industrial Revolution: A Radical New Sharing Economy (Kan 2024)

The Third Industrial Revolution: A Radical New Sharing Economy (Kan 2024)
Tilbagegang af den uafhængige mægler-forhandler
Anonim

Der er blevet skønnet, at antallet af mæglere, der er registreret hos FINRA, faldt med næsten 10% mellem 2005 og 2010, en tendens, der har været de seneste par år og forventes at være set i fremtiden, på grund af et par nøglefaktorer. Nedenfor er et overblik over nøgletrendene, der kører det fortsatte fald i uafhængige mæglerhandlere.

Industrikonsolidering
Meget udfordrende industribetingelser efter kreditkrisen startede en tendens, hvorved mindre mæglerhandlere enten lukkede butikken eller blev opsnappet af større rivaler. Konsolideringen i branchen er fortsat, med store aktører inklusive LPL Financial (Nasdaq: LPLA LPLALPL Financial Holdings Inc49. 34-1. 73% Lavet med Highstock 4. 2. 6 Raymond James (NYSE: RJF RJFRaymond James Financial Inc84. 03-1. 51% Lavet med Highstock 4. 2. 6 ) og forsikringsselskaber citeret som kigger at være mere aktiv i at erhverve mindre mæglerforhandlere. Lavrenter medvirker til at gøre buyout-aktiviteter mere overkommelige, og de større spillere siges at være interesserede i de faste gebyrer, som de mere rentable mæglerforhandlere kan bringe i hvert år. Stærkere aktiemarkedsafkast øger også appellen med at erhverve markedsandele, fordi højere aktivniveauer øger gebyrer, der er baseret på aktiver under ledelse. Aktiemarkedsgevinsterne øger fortjenstmargenerne, men lave renter sænker dem. Mindre mæglere, der ikke har de store aktørers omfang og er mere fokuserede på rentebetalinger, har en hårdere tid, der genererer tilstrækkelige overskud i dagens investeringsklima. Skala giver større mæglere mulighed for at sprede faste omkostninger på tværs af et større netværk af mæglere og sætter de mindre spillere i en ulempe. Som sådan menes det at være at køre dem i armene hos de større industrispillere.

Forhøjede lovgivningsmæssige miljøer

Siden finanskrisens spidsbelastning er den finansielle servicesektor blevet truet af politikere og de vigtigste tilsynsorganer. Hertil kommer, at high profile-skandaler, herunder Bernie Madoffs Ponzi-ordningen, sammenbruddet af MF Global og Peregrine Financial Group og tab på flere milliarder dollar på penge centerbanken JPMorgan Chase med en erhvervsdrivende med navnet "London Whale" har rystet troen på industrien betydeligt. I mange sammenhænge, ​​men også i mange henseender, har politikere og regulatorer, herunder Securities and Exchange Commission og FINRA, udtalt sig for at gøre branchen sikrere for investorer.
Det væsentligste stykke lovgivning, der stammer fra den finansielle debacle, er Dodd Frank Financial Regulatory Reform Bill. Teksten i regningen er næsten 850 sider og blev officielt vedtaget af Kongressen i 2010; men mere end to år senere færdiggøres mange af bestemmelserne og bestemmelserne endnu ikke.Dette har både øget omkostningerne og usikkerheden om at overholde finansforordningen. Det sætter også mindre uafhængige mæglerhandlere i en ulempe, hvad angår højere gebyrer for at ansætte advokater og revisorer for at prøve at dechifrere alle regnings detaljer.

De større mæglerforhandlere har vist sig bedre i stand til at navigere nye regler. I nogle tilfælde, som med bulge-bracket-mæglere, har de betydelige lobbyressourcer og kan påvirke reguleringsresultatet. Dette er noget mindre virksomheder har lidt håb om at gøre.

Teknologibehov

Højere regulering øger behovet for mæglerforhandlere til at opretholde registreringer og reguleringsansøgninger. Softwareudviklerne i branchen frigiver værktøjer til at hjælpe dem med at holde filer organiseret og hentet nemt, men nogle af tilbudene er dyre. En industrikonsulent nævnte, at de større mæglere lettere kan håndtere højere investeringsudgifter på disse områder. Skalere hjælper dem igen med at sprede disse omkostninger på tværs af et bredt mæglernetværk.
Andre overvejelser

Der er andre grunde til, at uafhængige mæglere i stigende grad forlader branchen eller fusionerer med større rivaler. Eksempler er en mægler, der løb tør for kapital på grund af højere regulatoriske omkostninger. En anden citerede højere forsikringsomkostninger med at skulle lukke dørene. Selvfølgelig er der også dem, der ikke forvaltes godt eller ser en afmatning i erhvervslivet; nogle har oplevet for store klager eller mangler, hvilket kan dræbe rentabiliteten.
Det er også interessant at vide, hvilke typer virksomheder der fører industriens konsolidering. Ud over de ovenfor nævnte større mæglere, der er blevet erhvervet, antages private equity-virksomheder at være mere aggressive i branchen. De søger de uafhængige mæglerforhandlere, der viser over gennemsnittet rentabilitet eller vækstudsigter. Interessant nok er forsikringsselskaber, der plejede at kigge på at købe mæglerforhandlere til at forbedre deres egen salgskanal, kommet ud af virksomheden for at vende tilbage til deres traditionelle forsikringsoperationer. Lave renter har såret livrente salg og evnen til at sælge dem rentabelt.

Bundlinjen

En konsulent fra firmaet Booz Allen vurderede for nylig, at konsolidering blandt mæglerforhandlere skulle fortsætte i mindst de næste tre til fem år. Samlet set har antallet af investorer været stabile de seneste år, men mæglere ser ud til at arbejde i stigende grad for de større mæglerforhandlere derude.
På tidspunktet for skrivningen ejer Ryan Fuhrmann ikke aktier i nogen af ​​de virksomheder, der er nævnt i denne artikel.